 |
’Jødeaktion' og deportation
Fra samarbejdspolitik til ’jødeaktion’
Den 29. august trådte den danske regering tilbage, hvilket officielt markerede afslutningen på den samarbejdspolitik, Danmark havde ført med den tyske besættelsesmagt siden 9. april 1940. Samarbejdspolitikken havde bl.a. medført, at der i Danmark ikke var særlige love, der adskilte jøderne fra resten af befolkningen. Jøderne i Danmark var på den måde beskyttet under samarbejdspolitikken. Med til historien hører dog, at 21 jødiske flygtninge blev udvist fra Danmark og sendt tilbage til Nazityskland. Herfra blev de sendt videre til kz- eller udryddelseslejre, hvor de fleste blev myrdet. Efter regeringen var trådt tilbage iværksatte tyskerne den såkaldte ’jødeaktion’.
Læs mere om baggrunden for jødeaktionen her
|
|
Jødisk kirkegård i Theresienstadt. Billedet er fra 2007 |
|
Læs mere om Theresienstadt
I Theresienstadt
Transport!
Kultur, musik – og propaganda
De Hvide Busser
Efter krigen
Materiale
|
Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 arresterede tyske soldater og danske håndlangere jøder i deres hjem. De efterfølgende uger blev flere mennesker fanget, mens de forsøgte at flygte til Sverige. Sverige var neutral under krigen, og derfor kunne man være i sikkerhed der. Det betød, at ca. 17.000 danskere flygtede til Sverige. Omkring 6000 af dem var jøder.
Destination: Theresienstadt
Den 2. oktober afgik et tog fra Aalborg Station i Nordjylland med stop bl.a. i Randers og Kolding. Togets passagerer var jødiske fanger på vej mod Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet.
Samme dag sejlede skibet Wartheland fra Langeliniekaj i København mod Swinemünde (det nuværende Świnouście i Polen). På skibet var 198 jødiske fanger og 150 kommunister. I Swinemünde blev alle beordret fra skibet og over i kreaturvogne. Kommunisterne skulle til kz-lejren Stutthof ved Danzig (det nuværende Gdansk) og jøderne til Theresienstadt 60 km nord for Prag.
En af de kommunistiske fanger, folketingsmedlemmet Martin Nielsen, beskrev efter krigen, hvordan han havde kigget på de jødiske fanger, da de skulle fra skibet og over i kreaturvognene i Swinemünde:
”Der er gamle, gråskæggede mænd med kalot, som man endnu før krigen kunne træffe dem i Adel- og Borgergade-kvarteret (i København, red.), der er gamle værkbrudne, rystende kvinder, som støtter sig til en stok, der er unge, ranke, glatbarberede jøder af udpræget intellektuel type. De har endnu bevaret deres holdning. Der er unge og yngre kvinder med børn på armen eller ved hånden. Børnene klynker eller græder. Kvinderne græder eller stirrer frem for sig med tomme øjne og med ansigter som mejslede i sten. Som en af de første går en ung kvinde ned ad broen med sit barn på armen. Barnet, der ikke synes at være et år gammelt, klynker. Den unge moder knuger det ind til sig og tysser beroligende på det, mens hun under tyskernes eder og forbandelser går ned ad broen med sin dyrebare byrde på armen. Mit hjerte står stille et øjeblik. En tanke går gennem min hjerne: - Hvad om det var dit barn og din kone, der gik dér.”
(Martin Nielsen, 1965, s. 26)
Det var en barsk behandling, de chokerede jøder blev udsat for. De tyske soldater opførte sig overlegent og brutalt, mens de gennede jøderne over i kreaturvognene.
Fra Danmark til Theresienstadt
I efteråret 1943 afgik der fire såkaldte ’jødetransporter’ fra Danmark. De tre første kørte direkte til Theresienstadt, den sidste kørte til kz-lejrene Ravensbrück og Sachsenhausen, men de fleste af fangerne ankom senere til Theresienstadt. De mennesker, der blev deporteret med disse transporter, var jøder eller blev anset for at være det ifølge Nürnberg-lovene. I alt blev 470 mennesker sendt fra Danmark til Theresienstadt. Størstedelen af dem var danske statsborgere, ca. en tredjedel af dem var statsløse, og enkelte havde andre statsborgerskaber. Blandt fangerne var folk fra alle samfundslag: Den ældste af dem var på deportationstidspunktet 89 år og den yngste bare nogle måneder gammel. Fem børn blev født i Theresienstadt, men kun tre af dem overlevede de barske vilkår. Blandt fangerne fra Danmark var der 48 børn i alderen 0-15 år. En af dem var Birgit på fem år.
Du kan læse hendes historie her
|
|
Theresienstadt
I november 1941 blev de første jøder transporteret fra Prag til Theresienstadt, hvor der indtil juli 1942 var en lukket lejr. Fra sommeren 1942 blev denne lejr kaldt ”ghetto”, og året efter blev den omdømt ”jødisk beboelsesområde”. I denne tekst kaldes Theresienstadt kz-lejr.
|
| Transporterne | | Transport 1
afgik fra Aalborg med stop i flere jyske byer den 2. oktober 1943
ankom til Theresienstadt med 83 fanger den 5. oktober 1943 Transport 2
afgik fra København med skib 2. oktober 1943
ankom til Theresienstadt med 198 fanger den 6. oktober 1943 Transport 3
afgik fra Horserødlejren i Nordsjælland den 13. oktober 1943
ankom til Theresienstadt med 175 fanger den 14. oktober 1943 Transport 4
afgik fra Horserødlejren i Nordsjælland den 23. november 1943
ankom til Sachsenhausen/Ravensbrück med 16 fanger den 23. november 1943. 14 af disse fanger ankom til Theresienstadt i januar-april 1944
| |
|
|
|
Læs mere om Theresienstadt
I Theresienstadt
Transport!
Kultur, musik – og propaganda
De Hvide Busser
Materiale
Tilbage til temaet "Danmark og Holocaust" |
|
|
|
