Srebrenica i dag
I dag er Srebrenicaområdet en del af den serbiske republik. Mange bosniske serbere har slået sig ned i de tomme huse, og indbyggerantallet er faldet markant i byen. Økonomien er elendig, og det har hidtil ikke været muligt eller ønskeligt for de mange bosnisk muslimske kvinder og overlevende fra massakren at vende tilbage til området.
Serbisk område
Før krigen i Bosnien var godt to tredjedele af byens 37.000 indbyggere bosniske muslimer og en tredjedel serbere. I dag bor der omkring 500 bosniske muslimer i byen, resten er serbere. De bosniske muslimer flygtede, mens deres efterladte huse blev indtaget af mere end 6.000 internt fordrevne serbere. Byen ligger i den del af Bosnien som hedder Republik Srpska, som er den serbiske del af Bosnien. Der er ingen arbejde, store dele af elektricitets- og vandforsyningen er ødelagt, huse er ikke blevet genopbygget, og generelt er økonomien elendig. Samtidig har det været stort set umuligt for de bosnisk muslimske kvinder og mænd at vende tilbage til deres hjem, til trods for at det er en central del af Daytonaftalen, at folk skal have mulighed for at vende tilbage.
På grund af lokal ekstremisme og hindring af genopbygningsprogrammer støttede og ydede det internationale samfund ikke bistand til Srebrenicaområdet indtil 1999. Konsekvensen er, at fra 1995 og indtil 1999 har situationen i Srebrenica været fastlåst. Ingen genopbygning, ingen udvikling og ingen tilbagevending af flygtninge.
| Daytonaftalen |
|
| Den militære konflikt i Bosnien blev bragt til en afslutning med indgåelsen af Daytonaftalen. Aftalen blev underskrevet af Alija Izetbegovic (tidligere præsident for republikken Bosnien og Herzegovina), Franjo Tudjman (Kroatiens præsident) og Slobodan Milosevic (præsident i det resterende Jugoslavien) i Paris den 14. december 1995. Daytonaftalen fastslår bl.a. at alle flygtninge og internt fordrevne har ret til at vende tilbage til deres oprindelige hjem. Samtidig forpligter parterne sig til at respektere og fremme mulighederne for en tilbagevending for de mange flygtninge. |
|
Genopbygning
En lang række programmer forsøger i dag, ikke kun i Srebrenica men i hele Bosnien, at støtte genopbygning og gøre det muligt for fordrevne at vende tilbage. At muliggøre en sikker tilbagevending er dog en stor udfordring og meget kompliceret. At skabe mulighed for en sikker tilbagevendning handler både om økonomi og politisk vilje. Rent praktisk handler det også om, at en tilbagevending sætter en hel kædereaktion i gang. Husene er ofte ødelagte, og i mange tilfælde bor andre i de forladte huse. De nye indbyggere skal også have et sted at være. Ofte er de flygtet fra lignende situationer fra et andet område.
Desuden medfører tilbagevending en lang række tilladelser og ansøgninger. En proces som let kan bremses og blokeres af ineffektive lokale myndigheder, som måske ikke ser nogen interesse i, at flygtningene vender tilbage.
Traumet efter Srebrenica
Til trods for det internationale samfunds løfte om hjælp i forhold til genopbygningen og rehabilitering i Bosnien, er området omkring Srebrenica stadigvæk økonomisk ustabilt. Området er følelsesmæssigt stadig meget påvirket af begivenhederne, og samtidig er byen langtfra genopbygget politisk.
En række initiativer er sat i gang for at forsøge at genopbygge området og gøre det muligt for de bosniske muslimer at vende tilbage. Det er ikke sandsynligt, at særlig mange vil tage imod tilbudet. Srebrenica er ikke et attraktivt sted for unge mennesker på grund af den høje arbejdsløshed, ringe økonomi osv. Resultatet er, at mange af dem, der vender tilbage, er ældre.
Kvinderne fra Srebrenica
De fleste af de kvinder, som blev evakueret ud af området i 1995, bor nu i Tuzla, som tilhører den muslimske del af Bosnien. De har mistet familiemedlemmer, kærester og venner. Indtil videre har retsmedicinere, læger og andre frivillige fundet ca. 4.000 lig og kun under halvdelen er blevet identificeret til stor frustration for de mange tilbageblevne. De fleste er godt klar over, at der er ringe sandsynlighed for at deres familie, venner og kærester er i live, men tvivlen sidder der stadig.
De efterladte kvinder fra Srebrenica har organiseret sig og har stillet en række krav. De ønsker, at alle facts om Srebrenica afsløres og offentliggøres og at alle massegrave skal åbnes og ligene identificeres. Alle overlevende fra Srebrenica, som holdes fanget i Republik Srpska skal løslades omgående. Folk fra Srebrenica skal have mulighed for at vende tilbage til deres hjem. Der skal være en åben og omfattende undersøgelse af FN’s mislykkede mission i Srebrenica. Samtidig kræver de overlevende kvinder, at alle anklagede krigsforbrydere, inklusiv Ratko Mladic, skal arresteres og bringes for en domstol.
I 2004 rejste de efterladte kvinder fra Srebrenica til Holland for at fremlægge deres sag og forsøge at få erstatning fra den hollandske regering. Kvinderne anklager de hollandske myndigheder for ikke at have stoppet de serbiske overfaldsmænd, og hævder at hollænderne ikke levede op til deres internationale retslige forpligtelse til at forhindre folkedrab. I et brev til det hollandske udenrigsministerium beder deres advokater derfor om 2,4 mia. dollars (14,7 mia. kr.) på vegne af mellem 9.000 og 10.000 overlevende.
Begravelsen af de døde
Tusindvis af mennesker samledes i marts 2003 til en massebegravelse af 600 identificerede lig fra Srebrenicamassakren. Det internationale samfunds Højkommissær i Bosnien Paddy Ashdown og USA’s tidligere præsident Bill Clinton var til stede ved denne ceremoni og hjalp med at sænke kisterne i jorden. Det internationale samfund har ydet støtte til en kirkegård som er bygget ved siden af den tidligere FN-base i udkanten af Srebrenica. Kirgegården skal samtidig fungere som et mindesmærke for de døde. De 600 døde var de første identificerede lig fra 60 forskellige massegrave i området i og omkring Srebrenica.
I juni 2004 oplyste myndighederne i Republika Sprska, at der var fundet yderligere 31 massegrave, som formentlig indeholder op mod 2.500 lig efter massakren i Srebrenica. I oktober 2004 offentliggjorde en bosnisk serbisk undersøgelseskommision, en liste med navnene på over 7000 dræbte. Måske kan det være med til at bane vejen imod forsoning yderligere.
Det har besværliggjort opklaringsarbejdet, at mange lig var sønderdelte fordi de har været flyttet fra en massegrav til en anden. Samtidig bliver man ved med at finde massegrave omkring Srebrenica. Ligene bliver opbevaret i Tuzla i et ”Memorial Centre”, hvor avanceret DNA-teknologi har gjort det lettere at identificere ligene, men tusinder af mennesker forbliver uidentificeret.
|
|
Mindesmærke for Srebrenicamassakren Relateret viden
|
