Kilde: "Blodbad hvis NATO bomber"


Artiklen bragt i B.T den 13. januar 1994 omhandler NATOs rolle i Bosnien og hvorvidt de skal bombe eller ej.


”Det er for farligt for FN og tropperne med de blå hjelme – bl.a. flere hundrede danske FN-soldater i Bosnien – at lade NATO bombe serbiske stillinger i Bosnien. ”NATO har blot gentaget truslen om at bombe serbiske stillinger omkring Sarajevo og andre steder i Bosnien, men det er usandsynligt, at FN vil bede NATO om at gøre det. Så vil FN blive krigsførende part og dermed risikere at blive trukket ind i et nyt kaotisk Somalia med mange forskellige krigsherrer, ” siger Håkon Wiberg, leder for Center for Freds- og Konfliktforskning på Københavns Universitet. ”Et gæt på, hvad der ville ske i Bosnien, er, at den muslimske fraktion med Alija Izetbegovic i spidsen vil fremstå som FN’s partner, og så vil både serbere, kroater og de andre muslimer gå sammen mod den stærkere part. Jeg tror, det er denne slags overvejelser, som FN-ledelsen har, og som afholder dem fra fly-angreb på serberne,” siger Håkon Wiberg.

Trods risikoen for at FN-soldater bliver skydeskiver i et nyt og blodigere Somalia, understregede den franske udenrigsminister, Alain Juppe, i går, at NATO mener det alvorligt, når de siger, at lufthavnen i byen Tuzla skal åbnes, og de indespærrede canadiske FN-soldater i Srebrenica skal have lov til at forlade området for at blive afløst af andre FN-styrker.

Danskere klar
Og statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) sagde i går, at de danske FN-soldater i krigszonen er parate, hvis serberne angriber. Lige nu er der 184 danske FN-soldater i Kiseljak 30 km fra Sarajevo og 22 danske soldater i Tuzla, mens endnu 100 danskere netop nu er på vej til samme by. ”I tilfælde af bombardementer vil det nok ikke komme bag på de danske FN-styrker. Der er foretaget en meget omhyggelig planlægning af, hvordan vi beskytter vores egne FN-tropper,” sagde han. Håkon Wiberg påpeger, at FN-styrker forskellige steder i Bosnien vil få problemer, hvis serberne angriber dem. ”Og hvis FN benytter militærmagt mod serberne til andet end rent selvforsvar, så er det usandsynligt, at serberne vil affinde sig med det uden at slå igen. På en række steder har FN’s hovedvåben i Bosnien været FN’s autoritet, men hvis det kommer til regulære krigshandlinger, kommer styrkerne i klemme. Det har både Storbritannien og Canada, som begge har store troppeenheder sådanne steder, påpeget. Og så bliver valget mellem at trække sig ud – og det er i offentlighedens og mediernes øjne det samme som at stikke halen mellem benene – eller at trappe situationen op militært. Det valg vil FN’s ledelse helst ikke stå i,” mener Håkon Wiberg. Hvis FN bliver krigsførende part, bliver organisationens neutrale image og FN’s indsats for flygtninge og den øvrige humanitære hjælp lammet, og kun helt neutrale organisationer som Røde Kors vil kunne operere i Bosnien. […]


(Peder Nederland, Konfliktforsker om trusler mod serbere, B.T, 13 januar 1994, 1. Sektion, side 16)



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00folkedrab@diis.dkwww.folkedrab.dk