Modstand
Jøderne i ghettoer og lejre havde kun få muligheder for at gøre modstand. De havde ingen våben, og de var ofte svækkede af sygdom og sult. Desuden var der en berettiget frygt for, at selv den mindste modstand ville fremkalde hævn og føre til tusinder uskyldiges død. Efter krigen forlød det, at jøderne passivt havde ladet sig føre i gaskamrene. Det er ikke den fulde sandhed. I dag kender vi til mere end 50 opstande i polske ghettoer og udryddelseslejre.
Flugt fra ghettoer og transporter
Det lykkedes for omkring 50.000 jøder at flygte fra ghettoer eller under transport til udryddelseslejre. Langt de fleste blev fanget og myrdet. Resten skjulte sig i skovene eller sluttede sig sammen med modstandsgrupper. Man mener således, at der ved krigens slutning var ca. 15.000 jøder i de russiske partisanstyrker.
Oprør i Warszawa-ghettoen
Der er flere eksempler på oprør i ghettoer både i Polen, Hviderusland og Litauen. Det mest kendte oprør fandt sted i Warszawa-ghettoen. Her havde nazisterne uden modstand deporteret størstedelen af beboerne til Treblinka i sommeren 1942. I løbet af efteråret blev der organiseret modstandsgrupper, og det blev besluttet at gøre oprør i tilfælde af nye deportationer. Modstandsgrupperne bestod af 750 mænd og kvinder. Gennem den polske modstandsbevægelse lykkedes det i et vist omfang at smugle våben ind i ghettoen. Der blev bygget bunkers i gårde og kældre forbundet med underjordiske gange og med forsyninger, så man kunne klare en belejring.
I april 1943 besluttede nazisterne at flytte ghettoens fabrikskvarterer mod øst og overflytte halvdelen af dens resterende beboere på omkring 40.000. Den 19. april brød oprøret løs. Det lykkedes i første omgang at holde stand imod den nazistiske overmagt, men i løbet af maj blev oprøret nedkæmpet efter voldsomme kampe. Nazisterne satte ild på boligblokkene, bunkers blev sprængt i luften og oprørerne jaget ud med flammekastere og giftgas. Ghettoen blev ryddet og resten af dens beboere sendt til gaskamrene.
| Oprør i udryddelseslejrene | | - Treblinka. 2. august 1943. Knap 1000 fanger beskæftiget med at opgrave massegrave og brænde lig organiserede et oprør. De blev opdaget, mens de var i færd med at stjæle våben. De fleste blev skudt, mens de løb mod lejrens udgang, men ca. 200 nåede at flygte. Højst 70 overlevede krigen.
- Sobibor. 14. oktober 1943. Under et flugtforsøg dræbte fangerne 11 vagter, inden de blev opdaget. I det efterfølgende kaos lykkedes det for 300 at undslippe. Kun 1/6 klarede sig igennem krigen. Næsten alle tilbageværende fanger i Sobibor blev skudt dagen efter flugtforsøget.
- Auschwitz. 7. oktober 1944. Det lykkedes for den specialkommando, der var sat til at brænde lig, at sprænge en af ovnene og dræbe tre vagter. Forvirringen gjorde, at nogle hundrede fanger kunne flygte, men de fleste blev fanget og dræbt. Fire kvinder var involveret i aktionen. De havde hjulpet med at smugle dynamit til brug ved aktionen. De blev alle hængt.
| |
|
|
Gruppeportræt af jødiske partisanere fra Litauen
©USHMM
Kilde: Oprør i Warsawa-ghettoen |
