Forside
 
 
Søg

Forside>Lærerforum>Nyhedsbreve – og tilmelding>Nyhedsbrev februar 2007Print

Nyhedsbrev februar 2007



Indhold

  • Kursus for undervisere: ”At undervise om Holocaust”
  • Foredrag om Holocaust
  • Genopslag: Studietur til Theresienstadt
  • Temadage i forbindelse med Auschwitz-dag 2007
  • Ny undervisningsbog om temaet ”Efter folkedrab”
  • Offentlig høring om Darfur i Folketinget
  • Udstilling om Darfur i København
  • Afmeld nyhedsbrev  

Kursus for undervisere: ”At undervise om Holocaust”

Afdeling for Holocaust- og Folke­drabsstudier tilbyder i samarbejde med Yad Vashem i Israel og en række skandinaviske partnerorganisa­tioner et kursusforløb om undervisning i Holocaust. Omdrejningspunktet er et 10 dages seminar på Yad Vashem i Israel i august 2007. Kurset er åbent for undervisere på alle niveauer, fra alle fag, i Danmark, Norge og Sverige.
Tilmeldingsfristen er den 23. marts.
Læs mere om kurset og tilmelding: sw33966.asp  

Foredrag om Holocaust

Den 5. marts afholder Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier et opfølgningsseminar for undervisere, der sommeren 2006 deltog i et lærerkursus om undervisning i Holocaust. Det er muligt for interesserede at deltage i dele af seminaret, der foregår på Syddansk Universitet Odense. Kl. 13.30-14.30 fortæller Birgit Fishermann, forkvinde for Theresienstadtforeningen, om brug af tidsvidner i undervisningen. Kl. 14.30-15.30 vil Cecilie Stokholm Banke holde oplæg om Holocausts betydning for eftertidens Europa. Yderligere oplysninger og tilmelding, kontakt Stine Thuge: sth@diis.dk

Genopslag: Studietur til Theresienstadt

Der er stadig et antal ledige pladser på studieturen til Theresienstadt, annonceret i Nyhedsbrev nr. 5.
I Store Bededagsferien den 2. maj til den 5. maj 2007 arrangerer Otto Rühl, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, og Silvia G. T. Fracapane en studietur til Theresienstadt.
Turen er et tilbud til fortrinsvist lærere og andre, der beskæftiger sig med formidling af Holocaust og folkedrab. På turen vil en eller flere af de danske jøder, der fra 1943-45 oplevede de nazistiske forfølgelser på deres egen krop, deltage. Tilmelding skal ske snarest muligt, da deadline er overskredet.
Læs mere om studieturen og tilmelding: http://diis.dk/sw30329.asp

Temadage i forbindelse med Auschwitz-dag 2007

I perioden 16.-25. januar 2007 deltog omkring 2000 elever og lærere fra landets ungdomsuddannelser i temadage i forbindelse med den årlige Auschwitz-dag – Danmarks mindedag om Holocaust og andre folkedrab. På undervisningsarrangementerne blev temaet Før folkedrab – Hvordan kan det ske? diskuteret ud fra gæstetaleroplæg og i en række forskellige workshops.
Læs mere om temadagene 2007: http://www.folkedrab.dk/a-dag/2007/temadage_2007/

Ny undervisningsbog om temaet ”Efter folkedrab”


I forbindelse med Auschwitz-dagen den 27. januar 2007 udkom “Efter folkedrab – en flerfaglig undervisningsbog”. Bogens 11 kapitler diskuterer de spørgsmål, der rejses, når en uhyrlig fortid skal bearbejdes. Hvert kapitel behandler temaet ”efter folkedrab” ud fra ét fagspecifikt perspektiv og giver elever og lærere et grundlag for diskussion af to udvalgte problemstillinger. Bogen er suppleret af kilder og kommenterede bibliografier. Bogen er gratis, men første oplag er allerede udsolgt. Andet oplag forventes i løbet af foråret.
Læs mere om bogen og benyt de dertilhørende kilder: http://www.folkedrab.dk/undervisning/efterfolkedrab/

Offentlig høring om Darfur i Folketinget


Onsdag den 28. februar danner Folketinget rammen om en høring vedrørende situationen i Darfur. Formålet med høringen er at skærpe opmærksomheden om konflikten i Darfur, det øvrige Sudan og nabolandene samt at belyse mulige politiske, diplomatiske og militære løsninger på konflikten. I høringen deltager en række internationale eksperter på området og højtplacerede repræsentanter fra EU og FN. Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller og udviklingsminister Ulla Tørnæs deltager også med oplæg. Høringen er åben for alle.
Læs mere om høringen: http://www.folketinget.dk/artikel.aspx?id=766e646b-5fb2-452e-bbe4-5af8cc94d410

Fotoudstilling om Darfur i København

Amnesty International, Folkekirkens Nødhjælp, UNICEF Danmark og Red Barnet er gået sammen om udarbejdelsen af en fotoudstilling om konflikten i Sudans Darfur-provins. Udstillingen viser en række fotografier taget af pressefotograferne Jan Grarup og Erik Refner i Sudan. Fotoudstillingen kan ses på Kongens Nytorv i København frem til den 4. marts.
Læs mere om udstillingen: http://www.amnesty.dk/default.asp?lang=da&mode=newsletter&page=759

Afmeld nyhedsbrev

Hvis du ikke ønsker at modtage Afdelingens nyhedsbrev, er du velkommen til at skrive til Tine Brøndum på tbe@diis.dk



Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab
Strandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk