Forside
 
 
Søg

Forside>Lærerforum>Undervisningsmateriale>Efter folkedrab>Kilder og bibliografi til religionPrint

Kilder og bibliografi til religion



Kilde 1: Ingen fremtid uden tilgivelse


Denne kilde er et uddrag af ærkebiskop Desmond Tutus bog Ingen fremtid uden tilgivelse udgivet af forlaget Rosinante, 2000, side 73-75. Desmond Tutu var formand for den Sydafrikanske Sandheds- og Forsoningskommission, som i løbet af 1990’erne havde til opgave at forsone ofre og gerningsmænd efter landets racistiske apartheidstyre. Teksten beskriver, hvordan Tutu fik indført religiøse ritualer ved kommissionens høringer, og er på den måde et eksempel på, at en religiøs praksis anvendes i opgør med massive forbrydelser. Passer det, som teksten siger, at forsoning og tilgivelse på denne vis må adresseres med religion? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge en religiøs forsoningskommission hhv. et egentligt sekulært retsopgør efter masseforbrydelser?

Læs kilde 1 (PDF) 

Kilde 2: Den Ærværdige Maha Ghosanandas lære


Denne kilde er et uddrag af den Ærværdige Maha Ghosanandas lære. Ghosananda er buddhistisk munk og Cambodjas åndelige overhoved. Uddragene er fra Ghosanandas disciples hjemmeside www.ghosananda.org. Ghosananda blev flere gange i 1990’erne nomineret til Nobels Fredspris for sit arbejde for at udbrede fred og tilgivelse i Cambodja efter folkedrabet i 1970’erne. Mange cambodjanere ønsker i dag retsforfølgelser af de tilbageværende Røde Khmerer, der var ansvarlige for folkedrabet, men som ifølge Ghosananda blot er uvidende mennesker med krav på medfølelse. Hvordan harmonerer et ønske om straf med Ghosanandas ide om, at alle er individuelt ansvarlige for deres egen frelse og lykke? Er det muligt at beslutte ikke længere at føle had til ens gerningsmænd, fordi det er et religiøst ideal? Hvis interesser kan det tjene at se fred og tilgivelse som individuelle anliggender efter folkedrab?

Læs kilde 2 (PDF)

Bibliografi


Kommenteret bibliografi med forslag til bøger, artikler, film og links.

Læs religionsbibliografien (PDF)
Læs mere
Læs kilde 1 (PDF)

Læs kilde 2 (PDF)

Læs religionsbibliografien (PDF)


Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab
Strandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk