Forside
 
 
Søg

Forside>Lærerforum>UndervisningsmaterialePrint

Undervisningsmateriale

www.holocaust.dk

www.holocaust.dk er en undervisnings- og oplysningswebside om Holocaust-benægtelse og kildekritik på nettet. Udover artikler om benægtelse af Holocaust indeholder siden også information om benægtelse af andre folkedrab, bevæggrunde bag benægtelse af folkedrab, antisemitisme mm.. Siden indeholder desuden en lang række temaartikler, unikt kildemateriale, diskussionsoplæg, arbejdsspørgsmål, quizzer, nyhedsopdatering samt en lærervejledning.

Se lærervejledningen (PDF)


Efter folkedrab - en flerfaglig undervi

sningsbog


“Efter folkedrab” er udarbejdet af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier i forbindelse med Auschwitz-dag 2007. Bogen diskuterer i elleve kapitler de spørgsmål, der rejses, når en uhyrlig fortid skal bearbejdes. Hvert kapitel behandler temaet ud fra ét fagspecifikt perspektiv og giver elever og lærere et grundlag for diskussion af to udvalgte problemstillinger. Bogen suppleres af kilder og kommenterede bibliografier her på siden.
Læs mere om bogen

Undervisningsmateriale om filmen Der Untergang


Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier har produceret et omfattende undervisningsmateriale til folkeskolen og ungdomsuddannelserne om den tyske film Der Untergang.  Materialet kan bruges inden for fag som tysk, historie, samfundsfag, religion og dansk, men også tværfagligt.  
Undervisningsmaterialet er bygget op omkring tre temaer: ”Hitler – magt og menneske”, ”At dø for Hitler – børn og unge i Det Tredje Rige” og ”Det tyske folk som gerningsmand – og offer?”. Det indeholder desuden tidslinjer, persongalleri, ord- og begrebsforklaringer samt historisk baggrund og lærervejledning.
Se undervisningsmaterialet (PDF)

Undervisningswebside til folkeskolen med tilhørende lærervejledning

Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier har udarbejdet en undervisningswebside til folkeskolen. Websiden tager udgangspunkt i seks forskellige temaer, der alle lægger op til diskussion og personlig stillingtagen i klasseværelset. Temaerne er lagt sådan an, at de kan bruges tværfagligt. Websiden indeholder også baggrundstekster om syv forskellige folkedrab, filmklip, ordbog, forslag til projektopgaver samt en interaktiv "test din viden". Lærere har mulighed for at finde inspiration i lærervejledningen på websiden. Lærervejledningen introducerer begreber som bl.a. folkedrab og giver idéer til, hvordan materialet kan indgå i en undervisningssituation, ligesom den indeholder forslag til konkrete undervisningsforløb.
Se lærervejledningen til folkedrab/UNG
Se websiden www.folkedrab.dk/UNG

Undervisningsbog "... I skal fortælle det ..."


Bogen ”… I skal fortælle det…”, som er en oversættelse af den svenske bog ”…Om detta må ni berätta…”, handler om Holocaust og nazisternes forfølgelser i Europa 1933-45 og henvender sig primært til elever i folkeskolens ældste klasser men kan også bruges i undervisningen på gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Bogens 11 kapitler introducerer eleverne til mange forskellige sider af Holocaust. Eleverne kan læse om jøder i ghettoerne, på de lange deportationer, og til sidst i koncentrationslejrene. Samtidig giver bogen et billede af baggrunden for Holocaust, tiden op til Anden Verdenskrig og forfølgelsen af Europas jøder. Bogen er illustreret med tidslinjer, fotografier og tegninger og har også en ordliste, som forklarer svære ord. I denne danske oversættelse er der desuden tilføjet et kapitel om Danmark og Holocaust. Her fortælles blandt andet om den danske flygtningepolitik under Anden Verdenskrig og om redningen af de danske jøder til Sverige i oktober 1943. ‘…I skal fortælle det…’ forefindes i klassesæt på amtscentre og pædagogiske centraler og er siden udgivelsen blevet distribueret gratis til hundredvis af skolelærere over hele landet.

www.holocaust-uddannelse.dk

Holocaust-uddannelse er en undervisningswebside om Holocaust udarbejdet af cand.mag Brian BM Larsen og cand.mag Peter Vogelsang i samarbejde med Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, Institut for Internationale Studier.
Formålet med websiden er at give undervisere og elever ved ungdomsuddannelserne samt de studerende ved de højere læreanstalter det bedst mulige interaktive redskab til at lære om Holocaust.
Siden indeholder bl.a. leksikon, undervisningsforslag, kildemateriale, ”test din viden” og tidslinjer.
Se siden www.holocaust-uddannelse.dk
undervisningsbogen efter folkedrab
Undervisningsbogen "Efter Folkedrab" fra 2007


Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab
Strandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00