 |
|
|
|
Fokusartikler
Denne side indeholder links til tekster på folkedrab.dk, der omhandler folkedrabet i Bosnien. Teksterne belyser og diskuterer særlige problemstillinger og aspekter ved folkedrabet i Bosnien.
Folkedrab i Bosnien
Krigen i Bosnien 1992-1995 og de etniske udrensninger tog til i et sådant omfang, at folkedrab blev taget i brug for at beskrive forbrydelsernes karakter. Indtil videre har den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien anklaget én for meddelagtighed i folkedrab, og Srebrenicamassakren har fået status som folkedrab.
Læs mere
Srebrenica som symbol
De serbiske styrkers massakre på mere end 7.000 mænd og drenge i Srebrenica står i dag som symbolet på de uhyrligheder der fandt sted i Bosnien. Omverdenen var hurtigt klar over, at noget forfærdeligt var sket, men først senere har Srebrenicamassakren fået den betydning, som den har i dag.
Læs mere
Slobodan Milosevic
- Milosevic og serbisk propaganda
Den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic var på mange måder med til at øge de nationale spændinger i Jugoslavien i slutningen af 1980´erne og brugte propaganda til at styrke sin magtposition i Serbien. Han anses af mange som en af hovedarkitekterne bag 1990’ernes blodige krige i det tidligere Jugoslavien og de efterfølgende etniske udrensninger i Bosnien.
Læs mere
Biljana Plavsic- Jernkvinden der angrede
Den i dag 73-årige biologiprofessor Biljana Plavsic befandt sig i inderkredsen af den politiske ledelse i den serbiske stat i Bosnien, Republika Srpska, under krigen i 1992 til 1995. Allerede før krigen i Bosnien brød ud i 1992 var Plavsic en rigtig hård negl med hensyn hendes politiske holdninger og ledelsesstil. Hun fik derfor tilnavnet ”jernkvinden”. Plavsic så ingen mulighed for, at de tre største etniske grupper i Bosnien: de bosniske muslimer, serbere og kroater, kunne leve sammen, og flere gange opfordrede hun til at fjerne ikke-serbere fra det østlige Bosnien.
Læs mere
Drazen Erdemovic- "At dræbe... eller at blive dræbt"
Soldaten Drazen Erdemovic var 23 år, da han i juli 1995 deltog i den største forbrydelse i Europa siden 2. Verdenskrig. Mere end 7.000 bosnisk muslimske mænd og drenge blev den dag i juli henrettet af bosnisk serbiske styrker i Srebrenica. Forbrydelsen er siden hen blevet kendt som Srebrenicamassakren. Drazen Erdemovic ønskede ikke at deltage i henrettelserne og protesterede, hvorefter han blev truet på livet og endte med at dræbe for at undgå at blive dræbt.
Læs mere
Operation Bøllebank
Med operation Bøllebank brugte FN for første gang tunge våben under en fredsbevarende mission. Dermed afværgede de danske FN-soldater et angreb fra den bosnisk serbiske hær. Kan FN overhovedet undlade at vælge side i en konflikt?
Læs mere
Srebrenica
Over 7.000 bosniske muslimer mistede livet under massakren ved Srebrenica. De hollandske FN-soldater gjorde ikke noget og blev ufrivilligt, og stik mod alle intentioner, tilskuere til en krigsforbrydelse i stedet for beskyttere.
Læs mere
Yasushi Akashi
Under krigen i Bosnien-Hercegovina blev der rejst spørgsmål om FN’s rolle i konflikter. Bør FN anvende magt for at skabe fred, når der er risiko for, at organisationens neutralitet sættes over styr? Skal organisationen være fredsbevarende eller fredsskabende?
Læs mere
Venteland
Den danske regering kunne i begyndelsen af 1990’erne ikke beslutte sig til, hvad man skulle gøre ved de mange bosniske flygtninge. De kom derfor til at sidde længe i uvished om deres fremtid på de danske asylcentre. Var den danske regering en beskytter, der reddede flygtningene fra en forfærdelig situation?
Læs mere
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
