Stalinismens forbrydelser – overblik
Josef Stalin herskede som enerådig diktator i Sovjetunionen i perioden 1928-1953. Mange millioner mennesker døde som følge af det kommunistiske styre i denne periode. Ofrene for Stalins terrorregime fordelte sig på fire hovedgrupper: politiske modstandere, sociale og etniske grupper samt personer, der ved et tilfælde blev ofre for udrensninger og terror.
Stalin stod i spidsen for et regime, hvor omfattende terror mod virkelige og indbildte fjender var det vigtigste middel til dels at holde Stalin og kommunistpartiet ved magten og dels at gennemføre en gennemgribende samfundsændring. Stalin iværksatte imod bøndernes vilje en omfattende industrialisering og sammenlægninger af millioner af små private landbrug til større statsstyrede kollektive landbrug.
Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 er folk begyndt at bearbejde arven fra stalinismen. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at ofrene bliver mindet, og man åbent diskuterer hvilke træk og tendenser fra fortiden, der fortsat præger det politiske liv, politi- og retsvæsen m.m.
| Fakta om Sovjetunionen | | Unionen af socialistiske sovjetiske republikker (USSR) bestod af 15 republikker. Sovjetunionen eksisterede fra 1917-1991.
Areal: 22.402.000 km².
Befolkning: (1985) 276.300.000. | |
|
|
 Kort over nogle af Gulag-lejrene - ca. 20 millioner mennesker var igennem arbejdslejrene i Sovjetunionen. |