 |
|
|
|
Bosnien – overblik
Krigen i Bosnien brød ud i 1992 som følge af, at Bosnien havde erklæret sin selvstændighed fra Jugoslavien. Konflikten kom til at koste omkring 100.000 menneskeliv. Massakrer, voldtægter, tvangsfordrivelser, koncentrationslejre og tortur blev under krigen en del af hverdagen for den bosniske befolkning.
Konflikten i Bosnien stod mellem serbere, kroater og bosniakker. De bosniske serbere og kroatere ønskede at skabe etnisk homogene landområder, og dermed blev omfattende fordrivelser af befolkningen ikke blot et uforudset resultat af krigen, men ofte krigens egentlige formål. Over 2 millioner mennesker måtte forlade deres hjem.
Det internationale samfund forsøgte flere gange at mægle i konflikten, men først i 1995 fik man de stridende parter til at underskrive en fredsaftale, der omfattede etableringen af staten Bosnien, opdelt i henholdsvis en muslimsk og en serbisk domineret delstat. Den dag i dag er tusinder af internationale soldater og FN-folk på stedet for at sikre freden og genopbygningen af det krigshærgede land.
|
|
 Bosnien Hercegovina |
|
|
|
|
|
|
| Fakta om Bosnien-Hercegovina | | Areal: 51.129 km² (lidt større end Danmark).
Befolkning: 4 millioner.
Etnisk sammensætning: 48 % bosniakker (hovedsagelig muslimer), 37 % serbere og 14 % kroater. | |
|
|
|
|
|
|