AT-tema: Mediernes muligheder under folkedrab
Fagkombination: Dansk/mediefag/samfundsfag/historie
Medier spiller en central rolle under et folkedrab. Gennem historien er forskellige medier blevet brugt til at opildne til had og drab: I Nazityskland blev aviser, radio og film brugt til at dæmonisere jøder og andre ’uønskede’ grupper. Fx var bladet Der Stürmer fyldt med antisemitisme karikaturer og artikler, der harcelerede mod jøderne. I Rwanda var radioen RTML et vigtigt redskab for de ekstremistiske hutuer. Radioudsendelserne spredte og had – og opfordrede direkte til drab på tutsier.
Medier er et vigtig redskab for gerningsmændenes til at kommunikere deres budskab om, at visse grupper i samfundet skal udskilles og udryddes. Men medier kan også bruges for at skaffe omverdens opmærksomhed på de overgreb, der foregår under et folkedrab, og derigennem være med til fx at skabe politisk opbakning til at gribe ind i konflikten. Hvilke muligheder har journalister og andre i medieverden for at være med til at standse et folkedrab under udvikling? Hvordan er medier blevet misbrugt gennem historien til at kommunikere hadefulde budskaber til masserne? Og hvilket ansvar kan medieinstitutioner siges at have for medvirken til folkedrab?
- Hvilke eksempler er der historiske på at medier er blevet brugt instrumentalt til at kommunikere hadefulde budskaber og skabe splittelse mellem mennesker?
- Hvilke forskelle er der på traditionelle mediers måder at kommunikere på versus nye medier – fx sociale medier – og hvad kan det have af betydning for konflikter i verden i dag?
- Hvad karakteriserer de former for kommunikation, som bliver brugt op til et folkedrab for at skabe splid og had?
- Hvordan kan medier positivt benytte forskellige kommunikationsformer til at modvirke eller standse systematiske overgreb på civile?
- Har medier et etisk ansvar for at være til stede under konflikter og rapportere derfra?
- Kan medier, fx en radiostation eller en avis, være medskyldig i folkedrab? Og hvordan kan man dømme en medieinstitution?
