Verdens største humanitære operation

Da konflikten i Darfur var på sit højdepunkt var over 3 millioner mennesker afhængige af nødhjælp fra internationale og lokale organisationer. Det svarede til knap halvdelen af regionens befolkning. Fra at have været verdens største humanitære operation er der i dag få nødhjælpsorganisationer tilbage i Darfur, selvom behovet for hjælp stadig er stort.

Uddeling af nødhjælp, her vandbeholdere, fra Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) i Djiguma i nærheden af Kabkabiya i maj, 2008. © AL-RIFAI, RABAB / ICRC

Under præsident Omar al-Bashirs styre indtil 2019 var det blandt andet restriktioner fra myndighederne, som gjorde det vanskeligt for nødhjælpsorganisationerne at udføre deres arbejde. Organisationerne fik inddraget deres arbejdstilladelser, nødhjælpskonvojer blev angrebet og røvet, og nødhjælpsarbejdere dræbt eller kidnappet.

Som resultat heraf blev antallet af nødhjælpsarbejdere mere end halveret mellem 2009 og 2014. I slutningen af 2013 var der knap 7000 nødhjælpsarbejdere tilbage i Darfur – størstedelen af dem sudanesere. 

Den sudanske regering foretog dengang overvågning og afhøringer af hjælpearbejderne, og kunne finde på at sætte dem i fængsel, nægte at udlevere visum eller udvise dem fra Sudan, hvis de var for åbenmundede med kritik af regeringen. Nødhjælpsorganisationerne blev også forhindret i at udføre humanitært arbejde, som kunne skabe dårlig omtale for regeringen. Blandt andet var det svært for organisationerne at lave større undersøgelser af, hvordan det stod til med underernæring i lejrene, fordi det viste for omverdenen, at situationen i Darfur ikke blev bedre.

I 2009 smed Sudans regering 13 internationale nødhjælpsorganisationer og tre lokale organisationer ud af Darfur. Organisationerne blev beskyldt for at have givet oplysninger til Den Internationale Straffedomstol (ICC), som i 2009 udstedte en arrestordre på Sudans præsident for krigsforbrydelser begået i Darfur. Organisationerne afviste beskyldningen. Sidenhen, i 2010, blev præsident al-Bashir anklaget for folkedrab i Darfur af ICC, og flere organisationer blev smidt ud af landet. 

Militser, soldater og oprørere respekterer ikke nødhjælpsarbejdere

Hjælpearbejdere i Darfur er også blevet udsat for chikane, trusler, tyveri og angreb af militser, soldater og oprørsgrupper. Det gjaldt i perioden 2003-2020, og det gælder igen efter 2023. Der er mange eksempler på organisationer, som får kapret lastbiler med mad og materiel, som så aldrig når de nødlidende civile. I alt er mere end 50 hjælpearbejdere blevet dræbt gennem årene, og en del organisationer er blevet tvunget til at opgive deres arbejde i Darfur.

Virvaret af fraktioner af oprørsgrupper gør det ekstra vanskeligt for hjælpearbejderne at operere, fordi det er svært at opnå garantier om at kunne bevæge sig sikkert. Det er også svært at vide hvem der bestemmer over en by eller et område på et givent tidspunkt, for magtforholdene skifter ofte i Darfur.

Den kaotiske situation i Darfur og den manglende sikkerhed for nødhjælpsarbejdere gør, at behovet for nødhjælp til Darfurs mange fordrevne langt fra bliver opfyldt. Ifølge FN er mere end to tredjedel af børnene forkrøblet af sult. De vejer enten for lidt i forhold til deres alder og højde, eller har ikke den højde, der svarer til deres alder, fordi de ikke får tilstrækkelig næringsrig mad


Siden er senest opdateret i 2024 af historiker Matthias Bjørnlund.

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information